Ramune er en japansk sodavand der med sine mange smagsvarianter og specielle flaske, kendt i Japan og resten af verden som en af de sjoveste sodavand. En japansk sodavand der er elsket af folk i alle aldre 🙂
Hvad er Ramune?
Ramune er en japansk sodavand – altså en sukkerholdig læskedrik med brus. Det der gør den speciel, er den specielle flaske. Flasken indeholder nemlig en lille glaskugle i låget, der skal trykkes ned i flaskens hals. Her ligger kuglen og klirrer i flasken når man drikker, og samtidig kan man med lidt snilde, styre mængden af sodavand der kommer ud af flasken, med glaskuglen.
Ramune varianter
Ramune findes i et hav af varianter. Alt fra den originale Ramune, der smager lidt henad en sportssodavand eller 7-up/Sprite, til de mere specielle varianter med smag af f.eks. Lychee eller Matcha Te!
Fælles for dem alle, er de søde, farverige og sjove labels, den unikke flaske og det farvestrålende indhold 🙂
Har du fået lyst til at prøve en af de sjove japanske Ramune sodavand? Hos WakuWaku.dk har de et stort udvalg af Ramune sodavand!
Hvordan åbner man en Ramune sodavand?
Ramune flasken åbnes ved hjælp af den medfølgende åbner der er en del af låget på flasken.
- Pil plastikforseglingen af. Løft den grønne hætte af, og skub midten ned for at frigøre åbneren.
- Placer åbneren på toppen af Ramune-flasken, og tryk fast med håndfladen for at poppe kuglen ud af låget og ned i flasken.
- Hold åbneren nede i et par sekunder for at sikre at sodavanden ikke skummer over.
- Fjern den grønne åbner fra flasken og drik Ramune!

Hvordan drikker man Ramune?
Når du løfter flasken for at drikke Ramune, skal du holde glaskuglen på de to riller i flaskehalsen, for at lade sodavandet flyde frit ud af flasken. Lader du ikke kuglen ligge i rillen, vil den smutte op i toppen af flasken og blokere for sodavanden. Man kan have meget sjov med at drikke af Ramune flasken – prøv selv 🙂