Hvad er Umeshu?

Her er historien omkring drikken Umeshu og hvad du skal kigge efter når du køber Umeshu.

Er Umeshu en japansk blommevin?

Umeshu er en Japansk betegnelse for hvad der bedst kan beskrives som “blommevin”. Man starter produktionen af Umeshu med at udvælge en bestemt Shochu, hvorefter man tilsætter de karakteristiske japanske Ume-blommer og sukker.

Umeshu kaldes i folkemunde en “blommevin”, men som du kan læse på fremstillingsmetoden, er det faktisk ikke en “ægte vin”, men nærmere en “romtopf” eller en likør 🙂

Ume blommerne er faktisk i familie med abrikosen. Blommerne er meget sure og har en helt speciel aroma. Når de trækker i alkohol, får man smagen fra både frugtkødet og kernen. Og da Ume som nævnt er beslægtet med abrikosen, giver det en mandel-agtig aroma til drikken, der balancerer rigtig godt med syrligheden og sødmen i drikken.

Nu står drikken og trækker smag – en smag der er ret unik. Umeshu har en perfekt balance af syre og sødme, der giver en helt speciel smagsoplevelse, og som kan benyttes i mange forskellige sammenhænge.

Umeshu findes i mange forskellige varianter – den klassiske består blot af Shochu, de sure Ume blommer og sukker. Men der findes også varianter med honning, shiso, grøn te, yuzu og meget mere.

Umeshu kan også lagres for en mere raffineret smag der læner sig mere op af sød portvin end dessertvin. De lagrede Umeshu er ikke særligt udbredte, da de fleste foretrækker friskheden ved den ulagrede Umeshu.

Hvis du leder efter et godt sted at købe Umeshu, så tag et kig på udvalget hos WakuWaku. Der kan du både få Umeshu i store flasker, Umeshu i kop-størrelse og mange andre Umeshu varianter.

Se hele Umeshu udvalget her

Er du blevet nysgerrig? Det forstår vi godt! Umeshu er en fantastisk japansk drik, der kan bruges til mange ting. Prøv f.eks. at se denne opskrift på en Mojito med Umeshu 🙂

Og så er der vidst ikke andet at sige end; KANPAI!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *